Af Sidsel Minuva
Sommerferien er endelig over os. Snart står dagligdagen på sol, isvafler og afslapning. Men er det det eneste, vi bruger ferien til? Er vores ferietid virkelig blot ét stort spild af tid?
Instruktør og antropologistuderende Adam Paaske funderer over feriens natur i dokumentaren En dag i sommerhus. Instruktørens eget perspektiv eller egen stemme er dog ikke i fokus; i stedet præsenterer filmen sine hovedpersoner ganske nøgternt.
En dag i sommerhus følger forskellige familier, mens de er i sommerhus. Kameraet bevæger sig ikke, men observerer blot disse mennesker mens de passer deres egne sager.
En enkelt ældre kvinde danner ramme om dagen med et interview. Hun fortæller, hvordan hendes og hunden Albas dag er struktureret – alt sammen med Alba i favnen. Hunden skal gås med om morgenen, middagstid er viet til afslapning og snart skal vuf endnu engang ud at gå.
Det er et simpelt skema, men hundeejeren fortæller om denne struktur med stor fryd. Det er også en stor del af, hvorfor dokumentaren fungerer så godt, som den gør. Denotativt set foregår der for det meste uhyre lidt i klippene af familier og grupper i deres sommerhuse, men deres adfærd konnoterer indbegrebet af sommer.
To unge gutter jammer sammen på deres instrumenter og eksperimenterer med lyden. En flok unge danser og leger drukspil sammen. Et ældre søskendepar kæmper med at tænde tv’et. Og den slags er blandt filmens mest actionfyldte øjeblikke.
Fortællingen er stillestående, fordi de dokumenterede personers handlinger er det. Man får fornemmelsen af, at Paaske strategisk har efterladt kameraet et specifikt sted i længere tid ad gangen, så folk glemte, at det var der. Sådan hører man hundeejeren råbe ad frække Alba og ser en ældre herre blive afbrudt af en opringning fra datteren midt i et energisk VR-spil.
Det lyder måske som nogle ligegyldige optagelser. Det er de også, og på en og samme tid er de det slet ikke. For disse mennesker står alt stille – og det er fedt!
En dag i sommerhus fanger indbegrebet af sommerens rolige, solrige dagligdag. Den føles lige så sommeressentiel, som at falde i søvn på sofaen til en etape af Tour de France, nyde en kop morgenkaffe på altanen eller køle af med en skub-op-is.
På denne måde viser og minder filmen os om, hvor meget vi har til fælles. Vi har alle sammen en perfekt opskrift på en doven sommerferie, hvor vi nærmest har ritualiseret intetheden. Der skal ske så lidt som muligt, så vi kan maksimere vores afslapning.
Det er disse ritualer, som En dag i sommerhus afdækker. Resultatet er et observerende, etnografisk studie af danskerne, når vi er allermest afklædte. Det er lidet elegant, men hudløst ærligt.
Kommentarer